Når vi taler om vin fra Bourgogne, taler vi om appellationer. Faktisk er vin fra Bourgogne ikke bare en Chardonnay eller en Pinot Noir. Der er (næsten altid) en ekstra angivelse på etiketten: appellation. Det er en geografisk angivelse, som fortæller os noget om vinens kvalitet og oprindelse. Der findes omkring 100 appellationer i alt. I denne artikel ser vi nærmere på dette begreb.
En Chablis, Meursault eller Montrachet er berømte hvidvine. De er alle lavet af den samme drue: Chardonnay. Men vinene er meget forskellige. De er derfor forskellige appellationer. Appellationen omfatter det område, hvor druerne stammer fra. Appellationerne er kontrollerede, og vinbønderne skal overholde reglerne fra det kontrollerende organ.
Hvad er en appellation?
I Bourgogne er en appellation en betegnelse, der garanterer en vins oprindelse og kvalitet. Bourgognes appellationssystem er baseret på fransk lov og inddeler regionens vinmarker i forskellige klassifikationer. Klassifikationen afhænger af faktorer som terroir, druesort og produktionsmetode. Disse appellationer kaldes også “Appellations d’Origine Contrôlée” (AOC).
I Bourgogne er der flere klassifikationer, som står for vine på forskellige kvalitetsniveauer. Øverst i pyramiden er Grand Cru, derunder Premier Cru, derunder Villages og til sidst – og oftest – de regionale vine.
Grand Cru
Den højeste kvalitetsklassifikation i Bourgogne er Grand Cru. Denne klassifikation tildeles visse vinmarker, som anses for at være de bedste i regionen. År efter år producerer disse vinmarker druer af enestående kvalitet. Og det har de gjort i årtier. Det har noget at gøre med jordbunden, fugtigheden, vinden og f.eks. sollyset. I praksis tildeles der simpelthen ikke længere en ny Grand Cru-klassifikation. Antallet er derfor begrænset. Der er 32 Grand Cru’er i Côte d’Or; Chablis har også en Grand Cru. Og det er alt. Grand Cru-betegnelserne repræsenterer toppen. I alt har kun omkring 1,4 procent af alle Bourgognes denne klassifikation.
Premier Cru
Premier Cru-vinene er også af høj kvalitet, men kun et trin under Grand Cru-niveauet. Dette er i øvrigt genstand for debat. Nogle appellationer, f.eks. Meursault, ønsker ikke en Grand Cru-klassifikation og går (bevidst) “kun” så langt som til Premier Cru. Og så er der utallige vingårde (lieux dits), som producerer så god kvalitet, at de faktisk burde være en Premier Cru, men som simpelthen ikke kan klare det administrativt. Derfor er systemet noget kompliceret og ofte genstand for debat. I alt er omkring 10 procent af vinene premier cru.
Landsby
Village-appellationer henviser til specifikke landsbyer i Bourgogne og står for vine af god kvalitet. Village-appellationer fra berømte vinbønder kan være meget mere eftertragtede end Premier Cru- eller endda Grand Cru-vine fra mindre kendte og anerkendte vinbønder. For eksempel klarer en (Village) Chablis fra Raveneau sig bedre end en Chablis Grand Cru fra en ukendt vinbonde. Og en Meursault fra Coche-Dury kan koste op til 1.000 euro pr. flaske, mens en Meursault Premier Cru fra Domaine du Chancelier kun koster en brøkdel af det. Landsbyer er relativt udbredte. I alt har over 38 procent af Bourgogne-vinene en landsbyklassifikation.
Regionalt
Regionale betegnelser som Bourgogne Rouge og Bourgogne Blanc står for vine fra hele regionen og er generelt billigere end de “højere” betegnelser. En Bourgogne Pinot Noir kan f.eks. være lavet af druer fra hele Bourgogne. På den anden side er en Bourgogne Hautes Côtes de Nuits mere specifik og skal komme fra et mindre geografisk område. Begge er regionale betegnelser, hvilket gør dem meget sjældnere end de tre ovennævnte betegnelser. I alt falder mere end halvdelen af Bourgognerne ind under en regional klassifikation.
Systemet med oprindelsesbetegnelser i Bourgogne blev i sin tid udviklet for at hjælpe forbrugerne med at forstå vinene ud fra deres oprindelse og kvalitet. I mellemtiden ser det ud til, at mange har mistet overblikket over skoven for bare træer. Der er mange appellationer og også mange yderligere betegnelser, f.eks. lieux dits. Så det er ikke altid klart for de mindre indviede blandt os. Der er også en smule “rod”. Petit-Chablis blev f.eks. opfundet for at udvide Chablis-regionen. Og vi kender ikke Petit-Meursault eller Petit-Pommard. Og så er der vinmarker, som er kendetegnet ved deres kvalitet, men som ikke er klassificeret som Premier Cru, selv om de burde være det. Kort sagt er systemet ret komplekst og alt andet end videnskabeligt. Vi råder dig derfor til aldrig at stirre dig blind på appellationen. Vinbonden har i sidste ende den største indflydelse på vinen.