Ordet ‘mineralitet’ optræder ret ofte i smagsnoter og beskrivelser af vine. Ifølge nogle skøn i helt op til 10 procent af beskrivelserne. Nogle gange til irritation for fagfolk, da det stadig er et vanskeligt begreb at definere uden et videnskabeligt grundlag. Alligevel beskriver vi alt for ofte vin som mineralsk. Især vinene fra Chablis. Mineraliteten tilskrives den jord, som druerne vokser på. Som et udtryk for terroiret. Vinproducenter leder derfor efter mineralitet.
Mineralitet
For mange vinelskere refererer begrebet mineralitet til aromaer og smage, der minder om sten, kridt, flint, våde sten eller salte accenter. Mineralitet forbindes ofte med vine fra bestemte terroirer. Mineralitet er derfor en eftertragtet effekt. Smagene er ikke direkte forårsaget af mineralerne i den jord, druerne vokser på, men snarere af samspillet under gæringsprocessen. Jorde med mere ilt, vand og næring indeholder mere liv. Det ser stærkt ud til, at disse jorde giver vinen mineralitet. I hvert fald det, der betragtes som mineralitet.
Geologen Alex Maltman siger følgende i Journal of Wine Research (“Minerality in wine: a geological perspective” 2013): “Uanset hvad mineralitet er, kan det ikke bogstaveligt talt være smagen af mineraler i vinmarkens klipper og jordbund.” Maltman forklarer, at klipper består af uopløselige geologiske mineraler, og påpeger, at alle klipper er rige på mineraler. Men vinstokke absorberer opløste næringsmineraler, som stammer fra geologiske mineraler. “Der er ingen direkte forbindelse mellem vinens smag og de geologiske mineraler i klipperne eller mineralelementerne i jorden. Under alle omstændigheder er mineralerne i vin under tærsklen for sensorisk opfattelse”. I alt indeholder en vin maksimalt 4 gram mineraler.
Udtryk for mineralitet
Mineralitet kan vise sig i vinens duft og smag. Den kan f.eks. have en ‘flinty’ (flint) aroma eller lugte som våde sten efter en regnbyge. Dette ses ofte i tørre hvidvine, som f.eks. en Chablis. Ud over aroma og smag kan mineralitet også relateres til vinens struktur. Vine med højt syreindhold og lavt alkoholindhold har ofte en “sprød” fornemmelse på tungen, hvilket forbindes med mineralitet.
Vinproducenter kan derfor lege med vinifikationsprocessen for at fremme mineralitet. Høj surhedsgrad og lav alkohol er blandt vinmagerens håndtag. Mineraliteten kan “bare produceres”. Vinproducenter forsøger at fremstille deres vine på en sådan måde, at de afspejler terroirets ultimative udtryk. Det er i hvert fald ofte målet. Mineralitet er således uløseligt forbundet med terroir, men også med, hvad en vinproducent bruger som reference.
Skepsis
Så mineralitet er faktisk en opfattelse. I hvert fald fra et videnskabeligt perspektiv er man skeptisk over for ordet. Faktisk er der i øjeblikket ingen videnskabelige beviser for, at mineraler i jorden har direkte indflydelse på vinens smag. I stedet kan den komme fra faktorer som surhedsgrad, gæringsprocesser og andre kemiske interaktioner (kilder: Tasting Table og Wine Enthusiast). Men mineralitet er stadig en populær egenskab i vin. Det ses ofte som et tegn på raffinement og terroir på trods af manglen på en klar definition.